Hoooked Zpagetti

Dette garn har jeg særligt udvalgt til dig, af flere årsager. Det er virkelig sjovt at arbejde med, det fås i fantastiske og moderigtige farver og så er det perfekt til begyndere, øvede og garvede indenfor både hækling og strik.

Zpagettigarn fra Hoooked er produceret af overskud fra tekstilbranchen. Det betyder for dig som køber, at du vil opleve nuanceforskelle selvom du køber indenfor samme parti. Du kan desuden forvente, at der vil være forskel i elasticitet og tykkelse. 

Man kan købe andet stofgarn af denne type og du har måske hørt det omtalt som jerseygarn, t-shirtgarn eller spaghettigarn. Fælles er, at det er lavet af stof og at kun din fantasi sætter grænser for hvad det kan bruges til! Brug det til tæpper, bluser, tablet-sleeves, computer-sleeves, urtepotteskjulere, kurve, tasker, puder og meget meget mere! Se her, hvilke opskrifter jeg har til Zpagetti.